J Lauritzens vicedirektør er død
J Lauritzen vicedirektør Henrik Steffensen er død i en alder af 53. Koncernens chef for indkøb døde efter kort tids sygdom. Henrik Steffensen har arbejdet hos det danske rederi i mere end 20 år.
”Han var en begavet person, en meget værdsat kollega og respekteret leder. Mange har nydt godt af hans vejledning om, hvordan man opbygger relationer, og hvordan man forhandler”, siger CEO Jan Kastrup-Nielsen.
Henrik Steffensen har også siddet i bestyrelsen for Den Internationale Marine Purchasing Association (IMPA) og blev udnævnt til bestyrelsesformand og administrerende direktør i november. Et af Henrik Steffensens store bidrag til shippingindustrien var hans medvirken til udvikling og implementering af IMPA Act, et program for ansvarlig leverandørstyring.
”Hans kommunikationsfærdigheder var sjældne, og vi vil alle savne hans venlighed, venskab og den særlige sans for humor, han besad og som var til glæde for os alle. J Lauritzen sender sin dybeste medfølelse til Henriks familie og venner”, siger Kastrup-Nielsen.
Kilde: J. Lauritzen