Alfa Laval får FSO-ordre til 93 mio. kroner
Alfa Laval har vundet en ordre på levering af Framo pumpesystemer til et FSO-projekt i Norge. Ordren, der er reserveret i Marine & Offshore pumpesystemsegmentet, har en værdi på cirka 115 millioner svenske kroner, cirka 92 millioner danske kroner og er planlagt til levering i 2016.
”Jeg er glad for at annoncere endnu en stor ordre på vores Framo pumpesystemer til offshore olie- og gasindustrien”, siger Lars Renström, administrerende direktør og koncernchef for Alfa Laval Group.
Ordren omfatter pumper til losning af råolie samt brandslukningsanlæg til en FSO (Floating Storage og Offloading Vessel). Når installeringen er afsluttet, vil fartøjet blive fortøjet i den norske del af Nordsøen.
Alfa Laval købte i maj 2014 pumpeproducenten Frank Moen, med base i Bergen, Norge. Firmaet producerer dykpumpesystemer til de globale marine- og offshoremarkeder, der sælges under navnet Framo. Det første Framo pumpesystem blev i 1976 leveret til en platform i Nordsøen.
Kilde: Alfa Laval