Verdens største containerskib i Rotterdam
MSC Oscar med en kapacitet på 19.224 TEU ankom forleden til havnen i Rotterdam. Det MSC-ejede containerskib har overtaget titlen verdens største containerskib med en længde på 396 meter og en bredde på 59 meter.
Foto: Ries Wendel de Joode.
”Vi er meget glade for MSC Oscars ankomst. Skibets sejlplan bekræfter, at Rotterdam er den perfekte havn til denne klasse skibe: MSC Oscar vil besøge Rotterdam to gange. MSC har opbygget en solid position i Rotterdam i løbet af de seneste par år. Jeg håber og forventer, at forholdet mellem MSC og Rotterdam kun vil blive stærkere i årene, der kommer”, siger Allard Castelein, adm. direktør for Rotterdam Havn.
MSC Oscar ankom fra Algeciras i Spanien og fortsatte fra Rotterdam til Bremerhaven. Den 9. marts ventes skibet tilbage til Rotterdam, hvor det vil lægge til i ECT’s Delta East-terminal. Derefter vil MSC Oscar fortsætte til Felixstowe og videre til Middelhavet.
MSC har hver uge 10-15 skibe, som anløber havnen i Rotterdam.
Kilde: Rotterdam Havn