Mærsk på vej med nye supertankere
Maersk Tankers er i gang med at færdigforhandle en milliardkontrakt med det sydkoreanske værftet STX Shipbuilding. Ordren gælder en serie på seks supertankere (VLCC) til en samlet værdi på omkring 5 milliarder kroner.
Det er shippingavisen Tradewinds der skriver, at Mærsk er på vej med en markant udvidelse af rederiets flåde af olietankere. De seks supertankere der forhandles om, skal leveres fra det sydkoreanske værft i 2011 og 2012.
Skibsreder og øverste ansvarlige for Maersk Tankers, Søren Skou, bekræfter over for avisen, at rederiet er ved at afslutte forhandlingerne om den store ordre
De 320.000 DWT store tankskibe ventes at koste omkring 155 millioner dollar stykket, hvilket bringer værdien af den samlede ordre op på ca. en milliard dollar.
Mærsk har indtil nu typisk bygget sine store tankskibe i Kina, men her er ventetiden på at få leveret skibe i øjeblikket meget lang. Hvis ordren falder på plads, vil det være et stort gennembrud for det sydkoreanske værft der aldrig har leveret skibe til Mærsk før.
Kilde: Tradewinds