NOL overvejer salg af logistikdel
KORT NYT: Singapores Neptune Orient Lines (NOL) overvejer et eventuelt salg af sin logistikvirksomhed APL Logistics, men det kan også ende med at selskabet kaster sig ud i en børsintroduktion. Et eventuelt salg vil formodentligt indbringe 750 millioner dollar eller mere.
”NOL ønsker at fastslå, at selskabet hele tiden evaluerer alle tilgængelige muligheder for at forbedre den strategiske positionering og resultaterne i vore virksomheder. Ethvert tiltag er kun på et forberedende stade”, siger selskabet i en kommentar.
Koncernens nettoresultat for andet kvartal 2014 faldt med 55 procent til et underskud på 54 millioner dollar. Det overskudsgivende APL bidrog til at mindske underskuddet i det økonomisk trængte selskab.
Kilde: TradeWinds