Ny stor ordre på vej til Bladt Industries
Bladt Industries i Aalborg kan se frem til en ny stor ordre på overgangsstykker. EEW Special Pipe Constructions GmbH har fået kontrakten på fremstilling og levering af 72 fundamenter til havmølleparken Sandbank 90 kilometer vest for Sylt i Nordsøen.
Der skal fremstilles i alt 72 monopæle og overgangsstykker med en samlet vægt på 78.000 tons. Den gennemsnitlige diameter af pælene er 6,4 meter, og de er beregnet til at blive placeret på vanddybde mellem 25 og34 meter. EEW SPC, der har fået den samlede ordre, vil udlicitere produktionen af overgangsstykker til danske Bladt Industries.
Påbegyndelse af produktionen er planlagt til udgangen af 2014 på EEW SPCs faciliteter i Rostock. Projektet er meget vigtigt for udnyttelsen af anlægget. Produktionen af fundamenterne til Sandbank vil sikre, at EEW SPC kan arbejde med fuld kapacitetsudnyttelse indtil midten af 2015.
Havvindmølleparken forventes at kunne levere elektricitet til 500.000 husstande årligt fra 2017.
Kilde: offshorewind.biz