Tidligere Torm-ejers skibe solgt
Star Bulk Carriers, der ejes af kapitalfonden Oaktree Capita,l har købt de 34 tørlastskibe, der var tilbage efter konkursen i Excel Maritime Carriers, der tidligere var kontrolleret af den græske skibsreder Gabriel Panayotides, der også har været hovedaktionær i Torm.
”Vi er glade for at annoncere købet af disse fartøjer. Overtagelsen vil udbygge vores position som USA's største børsnoterede tørlastrederi og en af verdens største ejere og operatører af tørlastskibe”, siger Petros Pappas fra Star Bulk til TradeWinds.
Star Bluk Carriers vil kun to måneder efter fusion med rereriet Oceanbulk råde over en flåde på over 100 tørlastskibe. Star Bulk vil udstede 29.917.000 nye aktier og betale 288,39 millioner dollar i kontanter for de seks capesizes, 14 kamsarmaxes, 12 panamaxes og to Handymax skibe i Excel-flåden.
”Disse transaktioner markerer et vigtigt næste skridt i udviklingen af Star Bulk efter vores nylige fusion med Oceanbulk”, siger Pappas.
Gabriel Panayotides, der tidligere ejede Torm, solgte i juni sin resterende aktiepost i det græske rederi Excel Maritime. Det skete efter, at han sidst i maj måned blev frataget stillingen som administrerende direktør af private equity fonden Oaktree Capital.
Kilde: TradeWinds