Flådestation Korsør holder åbent hus
Lørdag den 23. august slår Flådestation Korsør bommen op og inviterer til åbent hus, hvor der vil være udstillinger, aktiviteter og opvisninger, som giver et indtryk af de opgaver, som Søværnet og Forsvaret løser.
Man kan skyde med et maskingevær, få sminket sår og hudafskrabninger, tag på sejltur i havnebassinet eller holde en brandslange med tryk på.
Man får også mulighed for at komme ombord på fregatten Niels Juel og støtteskibet Absalon. Desuden vil besætningerne på to patruljeskibe, miljøskibe og skoleskibe stå klar til at vise rundt på deres skib.
Læs mere HER
Kilde: Søværnet