Mols-Linien skruer op for lastbilafgangene
Efter knapt et år med særligt fokus på fragtkunderne oplever Mols-Linien en stadigt stigende interesse fra fragtbranchen for at få lastbilen sejlet over Kattegat. Rederiet skruer derfor op for både fleksibilitet og fart. Fremover tager det kun 70 minutter at krydse Kattegat.
”Vi er i løbende dialog med de største fragtkunder, og med disse tiltag kan vi imødekomme deres ønsker i endnu højere grad. Dertil kommer, at vores andre kunder også får glæde af omlægningerne”, siger Søren Jespersen, adm. direktør hos Mols-Linien.
Det seneste år har rederiet mangedoblet antallet af lastbiler ombord på hurtigfærgerne, og stadig flere vognmænd vælger at sende gods over Kattegat med Mols-Liniens hurtigfærger. Derfor rederiet nu sat farten op, så Kattegat fremover bliver krydset på 70 minutter og ikke som tidligere på tre timer. Samtidig ændres afgangstiderne, så der sejles fra Aarhus kl. 19 og fra Odden kl. 20.45, ligesom vognmændene nu kan sende løstrailere med hurtigfærgerne allerede fra kl. 14 på de ordinære afgange.
Afgangene er ikke kun forbeholdt lastbiler, så for forretningsrejsende og fritidsrejsende udvider det muligheden for at tage en senere hurtigfærge hjem. Ændringerne træder i kraft på mandag den 18. august.
Kilde: Mols-Linien