Danmark deltager i Volvo Ocean Race
For første gang nogensinde stiller Danmark og med egen båd i verdens mest krævende havkapsejlads - the Volvo Ocean Race. Bag den deltagende båd - Vestas Wind - står vindmøllekoncernen Vestas. Båden vil sejle under dansk flag og have Tuborg havn som hjemhavn.
”Volvo Ocean Race er a perfect match for os”, siger Anders Runevad, CEO i Vestas.
”I kapsejlads handler det om at udnytte vinden optimalt, det samme som gør sig gældende for vores vindmøller”, siger Anders Runevad.
Den meget erfarne australske skipper Chris Nicholson, der har deltages i Volvo Ocean Race fire gange, bliver kaptajn på den danske båd. To danske sejlere - Peter Wibroe og Nicolai Sehested - indgår i den 8 mand store besætning.
På land styres holdet af den ligeledes meget erfarne Neil Cox.
Den danske båd vil være klar til sin første sejlads midt i august, mindre end to måneder før startskuddet til den 12 udgave af Volvo Ocean Race lyder i Barcelona den 4. oktober.
Kapsejladsen anløber 11 havne på sin vej verden rundt, en distance på sammenlagt 38.739 sømil.
Du kan følge det danske holds forberedelser HER
Den danske deltagelse betyder at Maritime Danmark vil følge hele kapsejladsen tæt såvel via vores internetportaler som vores trykte og elektroniske magasiner.
Kilde: Vestas