Cementtankskib trukket fri ved Læsø
Det cypriotisk indregistrerede cementtankskib Cemfjord gik tirsdag aften gik på grund ved Læsø med en fuld kaptajn ombord. Nu er det blevet trukket fri, og en ny kaptajn er kommet ombord. Der er ikke tegn på forurening fra skibet.
Skibet, der er bygget i 1984 og har en bruttotonnage på 1850 ton, var på vej fra Aalborg, da det gik på grund sydvest for Læsø. Det er nu på vej til Frederikshavn, hvor dykkere skal undersøge skroget, inden det fortsætter mod England, som oprindeligt planlagt.
Den fulde russiske kaptajn blev sejlet ind til Frederikshavn, hvor han tilstod spritsejladsen. Han fik en bøde på 10.000 kroner og blev derefter løsladt.
Kilde: nordjyske.dk