2M vil ikke søge kinesisk godkendelse
KORT NYT: Den nye alliance mellem Mærsk og Mediterranean Shipping Co (MSC) vil ifølge lloyds List ikke søge om godkendelse hos de kinesiske myndigheder, da Maersk Line ikke vurderer, at det nye samarbejde falder ind under monopollovgivningen i Kina.
De to rederier i det nye 2M samarbejde, der er opstået, da P3 alliancen ikke blev til noget, da de kinesiske myndigheder ikke ville give tilladelse til besejling af kinesiske havne, vil blot meddele det kinesiske transportministerium, at der er indgået et samarbejde.
2M samarbejdet ventes at starte i 2015. I forbindelse vil Maersk Line ifølge Lloyds List droppe otte separate skibsdelings- og serviceaftaler med det store franske containerrederi CMA CGM.
Kilde: Lloyds List