Frederikshavn forlænger færgeleje 4
Frederikshavn Havn er gået i gang med at forlænge det tidligere Color Line færgeleje med 35 meter. Planen er at det nye forlængede færgeleje kan lokke endnu større færger og også gerne krydstogtskibe til.
"Arbejdet gik i gang midt i juli og forventes færdig midt/sidst december", siger havnekaptajn Jesper Thomsen til nordjyske.dk.
Forlængelsen giver skibe på omkring 200 meter mulighed for at gå til kaj i trafikhavnen.
Frederikshavn Havn har afsat 40 - 50 millioner kroner til nyinvesteringer i indeværende regnskabsår hvoraf forlængelsen af færgeleje 4 udgør den største enkeltinvestering.
Det er entreprenørfirma Aarsleff A/S der står for udførelsen af opgaven.
Kilde: nordjyske.dk
