DFDS har ikke givet bindende bud på UN
KORT NYT: DFDS afviser i en meddelelse til Fondsbørsen at rederiet har afgivet et bindende bud på det tyrkiske rederi UN Ro-Ro, men at man deltager i processen vedrørende salg af Middelhavsrederiet.
”Med henvisning til medieomtale vedrørende en igangværende salgsproces af U.N. RoRo bekræftes hermed, at DFDS er blandt deltagerne i processen, ligesom DFDS deltager i en række andre processer, der understøtter vort strategiske mål om konsolidering af branchen.
DFDS har ikke som rapporteret i medierne afgivet bindende bud på selskabet.
Som følge af konfidentialitet har DFDS ikke yderligere kommentarer på dette tidspunkt”, står der i meddelelsen.
Kilde: DFDS