Tysk rederi udnytter option på 12 skibe
Det tyske rederi Conti Reederei har udnyttet en option på bygningen af yderligere 12 Ultramax bulkskibe hos Jiangsu Hantong i Kina. Rederiets samlede ordre hos værftet kommer dermed op på 20 skibe. Bygningen af skibene, der er omfattet af den nye ordre starter i 2015.
Det er endnu ikke besluttet, hvordan de senest 12 nybyggede skibe skal beskæftiges. Det besluttes når man ser, hvordan chartermarkedet udvikler sig. Skibene er alle på 63.800 DWT. Selskabet er dog overbevist om, at tiden er inde til at udvide flåden.
Ordren på de første otte skibe i serien, der blev indgået sidste år, koster rederiet 24,9 millioner dolar pr. styk. De fire næste koster det samme, mens de sidste otte får et prismærke på 25,2 millioner stykket.
De første otte nybygninger vil blive leveret i slutningen af 2016 og skal opereres af Vanguard Shipping.
Kilde: TradeWinds