Flere passagerer med nye hurtigfærger
Det norske rederi Color Lines to nye hurtigfærger har succes. I løbet af maj og juni har mere end 250.000 passagerer taget turen til søs mellem Hirtshals og Norge, og det er en markant fremgang.
"Der har været fuld booket op til weekenderne, og vi har en bedre udnyttelsen af kapaciteten end tidligere med fire daglige sejladser med en stor færge fremfor to mindre færger tidligere", siger Color Lines danske direktør Jakob Jensen til Nordjyske Tidende.
Alene i maj og juni har 227.000 passagerer rejst med Color Line mellem Hirtshals og Kristiansand, og dertil kommer passagerne i juli samt de gæster som har sejlet på ruten mellem Hirtshals og Larvik, hvor den nye superspeedfærge havde premiere 20. juni.
Jakob Jensen oplyser, at tallene for Kristiansand-ruten i maj og juni viser en fremgang på godt 15 procent sammenlignet med samme periode året før.
Color Line har endnu ingen tal for juli og for Larvik-ruten.
Kilde: nordjyske.dk