Seminar om Kinas maritime sektor
Innovation Centre Denmark, Shanghai, (ICDK) afholder 23. maj et internationalt seminar i København om forsknings- og udviklingsmuligheder i den kinesiske maritime sektor. Man får blandt andet mulighed for at høre om, hvad man prioriterer inden for den maritime sektor i Kina.
På seminaret vil man kunne høre om strategiske udviklingsområder i den kinesiske maritime sektor inden for blandt andet skibsbygning og udstyr til skibe og offshoreanlæg.
Yangyang Pan, ICDK Shanghai Cleantech Officer, vil holde et indlæg og blandt andet fortælle om Kinas styrker og prioriteter inden for den maritime sektor.
Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat vil holde en præsentation, hvor hun blandt andet vil tale om den danske maritime sektors internationale partnerskaber og samarbejder. Ikke mindst kan man også høre Ingrid Marie Vincent Andersen, leder af DTU’s maritime center, holde indlæg om DTU’s maritime forskningsområder, Proteus og Inno+.
Seminaret er gratis og finder sted i Eigtveds Pakhus i København fra kl. 9-13. Det kræver dog tilmelding, og der er tilmeldingsfrist den 12. maj.
Kilde: Danske Maritime