Aktiemarkedet jubler over tørlastfusion
KORT NYT: Kursen på det Nasdaq-noterede Knightsbridge Tankers aktier sprang torsdag mere end 10 procent i vejret efter meddelelsen om, at rederiet køber Frontline’s ordrebog på 25 Capesize tørlastskibe.
Med købet af de 25 eco-skibe, der vil blive leveret mellem september 2014 og september 2016, når Knightsbridge Tankers op på en samlet flåde på 39 Capesize tørlastskibe.
Såvel Knightsbridge Tankers som Frontline 2012 kontrolleres af den farverige norske skibsreder og mangemilliardær John Frederiksen.
Kilde: MarineLink