Simek skal bygge endnu et supplyskib
Det norske værft Simek A/S har fået endnu en ordre fra rederiet GulfMark Rederi AS i Sandnes. Simek skal levere endnu et supplyskib af typen Skipsteknisk design, type ST-216 Arctic. Det er det tredje skib af denne type, som Simek skal levere til Gulf.
Fartøjet er en videreudvikling af ST-216L CD, hvor der er taget hensyn til det sidste nye inden for ”clean design”, dvs. der er tænkt på, hvordan man undgår forurening fra skibet af sø og luft. Det bliver bygget med dobbelt skrog på en måde, så hvis der opstår en skade i siden eller i bunden af skibet, vil det kun lække vand, da diesel og andre forurenende stoffer vil være inden for det dobbelte skrog. Motoren udstyres desuden med en katalysator for at undgå luftforurening.
Som navnet antyder bliver ST-216 Arctic designet med henblik på brug i de nordlige områder og er baseret på erfaringerne fra den tidligere leverede ST-216 CD, som rederiet allerede har i drift.
Fartøjet er knap 93 meter lang og godt 19 meter bredt. Der er plads til 40 personer ombord.
Kilde: Simek