Desmi har 180 års jubilæum i maj
Den nordjyske virksomhed Desmi, der leverer pumpeløsninger til alle former for skibe og blandt andet også arbejder med systemer til rensning af ballastvand og systemer til bekæmpelse af skibsbrande, kan snart fejre 180 års jubilæum.
”Jeg er utrolig ydmyg, men også stolt over at være i en virksomhed med en historie, som den vi har og dagligt bygger videre på i Desmi. Eksempelvis har vi på bare få år etableret selskaber og salgskontorer verden over, og det stopper ikke her. Vi er kendt for gode løsninger og god kvalitet, og så længe det giver mening, fortsætter vi globaliseringen”, siger Henrik Sørensen, direktør for Desmi.
Det startede med et jernstøberi i Aalborg i 1834, og i dag er Desmi en virksomhed, der med hovedkontor i Nørresundby har egne medarbejdere 28 steder over hele verden.
Selve jubilæet fejres den 2. maj.
Kilde: jernindustri.dk