Konference om renere miljø i havnebyer
Danske Havne er medarrangør af en konference om et renere miljø i havne og havnebyer. Konferencen, der foregår 4. juni på Christiansborg, er ment som opvarmning til Danish Maritime Days i oktober 2014. Konferencen foregår på engelsk.
Der er kommet meget mere fokus på luftforureningen fra skibe, der derfor bliver pålagt skærpede miljøkrav såsom kravene om lavere svovludledning, der træder i kraft til næste år.
På konferencen vil der være fokus på emissioner fra skibe og investering i ny infrastruktur samt sammenkobling af transportformer. Blandt emnerne på dagsordenen vil være luftforurening fra havnene, herunder fra skibe, regulering af forureningen fra havnene og fra skibene og tekniske løsninger, der kan reducere luftforureningen fra havne og skibe.
Konferencen foregår fra kl. 9 til 16 den 4. juni. Se flere oplysning om konferencen HER
Kilde: Danske Havne