Strejke på Kielerkanalen afblæst
KORT NYT: Gårsdagens strejke ved slusen i Brunsbüttel er blevet afblæst her til morgen. Der er nu en stor og to små slusekamre i drift. Men man skal være opmærksom på, at der er opstået ventetid som følge af strejken.
Lige nu ligger 33 skibe i venteposition i nordgående retning. Derfor må man væbne sig med tålmodighed, hvis man skal igennem.
I Kiel er to store og to små slusekamre i drift. Her er der ikke nogen ventetid overhovedet.
Kilde: United Canal Agency