Mange omkomne fundet i færge
Det lykkedes tirsdag dykkere at trænge ind i vraget af den filippinske færge Princess of Stars, der forliste i weekenden. Dykkerne faldt ingen overlevende i luftlommer, men der befinder sig mange omkomne i færgen.
"De fleste af ligene flød rundt indeni. De blev spærret inde, da skibet pludselig tippede og kæntrede", siger oberstløjtnant Edgard Arevalo til filippinsk radio.
Han kunne ikke oplyse, hvor mange omkomne der er fundet inde i færgen, men sagde at det er 'mange'. Hermed bekræfter den filippinske flåde det som de mange pårørende har frygtet, siden Princess of Stars gik ned i weekenden..
Der er stadig kun fundet 38 overlevende ud af de mere end 845 passagerer og besætningsmedlemmer der var ombord.
Kilde: BT