Clipper parat til flere opkøb
Trods finansuro og lånekrise kan Clipper nemt gribe til lommerne og finde mere end 5 milliarder kroner at købe op for, hvis det skulle være. Men Clipper har ikke travlt med at brænde pengene af lige nu, hvor mange opkøbsemner er for dyre.
"Vi kan nemt fi nde 1 mia. dollar eller mere til at købe op for, men der er ikke rigtig noget at købe i øjeblikket. Vi mener, priserne er meget høje, og det kommer til at tage noget tid, inden de kommer ned, så vi læner os lidt tilbage", siger Clippers finansdirektør Henrik Lund Dal til Dagbladet Børsen.
Han forventer, at der kan gå mellem halvandet og tre år, før priserne er kommet ned i et leje, der er interessant.
Clipper har i årevis været på udkig i den danske rederisektor og sidder nu på mere end 10 procent af aktierne i DFDS, 30 procent af aktierne i Mols-Linien og ejer flere mindre færgefarter i Danmark.
"Det er mere sandsynligt, at vi investerer inden for færgefart/krydstogtskibe internationalt end inden for tørlast", siger Henrik Lund Dal til avisen.
Han mener ikke umiddelbart, der er mere at købe op i Danmark til de nuværende priser.
Kilde: Dagbladet Børsen