Kemikalietanker tav om grundstødning
Den belgiske kemikalietanker Kemira Gas gik tidligt onsdag morgen på grund i Storebælt. Grundstødningen skete i farvandet mellem Reersø og Romsø, men besætningen undlod at melde grundstødningen til de danske myndigheder
Det var radarstationen ved Storebæltsforbindelsen der onsdag morgen observerede, at den 142 meter lange belgiske kemikalietanker ikke bevægede sig ud af stedet.
Først da skibet blev råbt an over radioen, erkendte besætningen, at fartøjet sad fast.
Korvetten Olfert Fischer lagde vejen forbi for at undersøge, om der skete udslip fra skibet, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Skibet er lastet med 8000 tons ammoniak.
Søværnets Operative Kommando sender nu sagen videre til juristerne. De skal vurdere, om skibet skal have en bøde for at hemmeligholde miseren.
Kilde: fyens.dk