6MW møller producerer første offshore-el
De to Siemens 6MW havvindmøller på DONGs Gunfleet Sands demonstrationsprojekt i England har produceret den første strøm. DONG Energy vil anvende Siemens 6MW gearløse havvindmøller kommercielt for første gang på Westermost Rough ud for Yorkshire kyst i Storbrittanien.
"Gunfleet Sands demonstrationsprojektet er et vigtigt skridt i vores arbejde med at reducere udgifterne til energi i offshore vind. Vi ser frem til kraftigt at øge vores forståelse af den operationelle ydelse fra disse møller og bruge erfaringerne til en større udbredelse af denne teknologi i Storbritannien i løbet af de kommende år", sagde Benj Sykes, DONG Energy Wind Powers britiske direktør.
De to Siemens 6 MW møller på Gunfleet Sands demonstrationsprojektet er de første, der bruger direct drive-teknologi. Det er derfor et vigtigt formål med dette projekt at teste ydeevne og pålidelighed for denne teknologi.
Demonstrationsområdet ligger 8,5 km sydøst for Clacton-on-Sea, ved siden af havmølleparkerne Gunfleet Sands 1 og 2.
DONG har for nylig indgået en aftale med Siemens om at levere 154 6MW møller til de tyske Gode Wind projekter.
Kilde: offshorewind.biz
