Statoil satser stort i Afrika
Statoil er i gang med at udbygge sin forretning ud for den østafrikanske stat Tanzania, hvor det norske olieselskab i løbet af kort tid har gjort fire meget store gas fund, sammen men sin amerikanske partner ExxonMobil.
Over de næste år vil Statoil pumpe op mod 20 milliarder dollar i en udnyttelse af de store fund, der er gjort på en dybde af mere end 2.000 meter næsten100 kilometer fra land. Investeringen er den største Statoil hidtil har foretaget udenfor Norge.
”Dette bliver det hidtil største Statoil-projekt i udlandet”, siger Erik Holtar, afdelingsleder, Statoil Tanzania.
Statoil vurderer, at den samlede gasmængde ligger på mellem 420 og 480 milliarder kubikmeter gas.. Hvilket er større end Norges næststørste gasfelt, Ormen Lange. Og der er grund til at forvente endnu flere fund i området.
Men projektet er ikke uden problemer. For blot få år siden ville fund på så store dybder blive betragtet som ikke-realiserbare på grund af det store tryk og de lave temperaturer der hersker på sådanne dybder.
Kilde: tu.no
