Ny Marco Polo ansøgningsrunde
EU-kommissionen har offentliggjort dette års ansøgningsrunde for Marco Polo-programmet, der har til formål at begrænse trængslen på vejene i Europa ved at overflytte godstransport fra vej til jernbane, nærskibsfart og indre vandveje.
I denne ansøgningsrunde lægges der inden for nærskibsfarten særligt vægt på projekter, der fremmer brugen af brændstof med lavt svovlindhold, og på projekter, der på anden vis reducerer miljøbelastningen, fx ved brug af LNG, elektricitetsforsyning til skibe i havn samt brugen af scrubbers.
Budgettet for ansøgningsrunden er på ca. 497 millioner kroner.
Ansøgninger, der sendes direkte til EU, skal være Europa-Kommissionen i hænde senest den 23. august 2013.
Information om Marco Polo-programmet findes bl.a. på Transportministeriets temaside for Marco Polo. Du kan gå direkte til siden HER
Kilde: Transportministeriet
