Bendtsen: EU-forslag skader skibsfarten
EU-kommissionen er på direkte kollisionskurs med Danmark og flere andre europæiske søfartsnationer. Striden er opstået fordi Kommissionen vil tildele sig selv eneretsbeføjelser internt i EU vedrørende skibsfartsspørgsmål.
Hovedparten af de europæiske søfartsnationers modstand kan koges ned til, at EU-kommissionen ikke skal tildeles eneretsbeføjelser i den internationale søfartsorganisation IMO og dermed internt i EU vedrørende skibsfartsspørgsmål. Holdningen fremgår af et notat fra Økonomi- og Erhvervsministeriet der er blevet udsendt forud for et møde i Folketingets Erhvervsudvalg. Der skriver transporttidende.dk.
Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen har ønsket Erhvervsudvalgets mandat til at afvise EU-kommissionens forslag om tvungen forsikring for skibe over 300 BT. EU-parlamentet har ved sin førstelæsning foreslået en solidaritetsfond til dækning af skader, der forvoldes af skibe uden finansiel garanti samt oprettelse af en EU-myndighed til udstedelse af certifikater.
Et andet aktuelt stridspunkt er flagstaters pligter. Her er Ministerrådets flertal skeptisk over for EU-kommissionens forslag, blandt andet fordi det giver kommissionen eneret til at beslutte, hvordan medlemslandene skal opfylde deres forpligtelser.
Bendt Bendtsen, der er søfartens minister, ønsker at opbløde et kompromisforslag, som ville betyde, at EU-landene tilsluttede sig den internationale søfartsorganisation IMO's konventioner og frivillige kodeks angående flagstaters ansvar.
Der er EU-søtransportministerråd den 7.-8. April.
Kilde: transportmagasinet.dk