Rejsende svigter Ærøfærgerne

Fredag 10. august 2012 kl: 08:25
KORT NYT: Der var langt mellem de rejsende til Ærø i juli. Nye passagertal viser, at 10.000 færre rejste med Ærøfærgerne i juli i forhold til samme måned sidste år. Det efterlader færgeselskabet med et indtægtstab på omkring en million kroner.
”Frem til juli lå antallet af rejsende nogenlunde som sidste år”, siger Ærøfærgernes direktør Keld Møller, til Fyns Amts Avis.
Ingen kender forklaringen på de færre rejsende, men alt andet lige er det turisterne der har svigtet det sydfynske øhav i år.
Kilde: fyens.dk