Offshoresektor sammen i ny organisation

Offshoresektor sammen i ny organisation

Onsdag 1. august 2012 kl: 08:00
Share  


Den danske offshore sektor samler sig nu i en ny brancheorganisation, Olie Gas Danmark, der er uafhængig af de nuværende store erhvervsorganisationer. Danmarks Rederiforening hilser initiativet velkommen.

”Der er et stort uudnyttet potentiale i den danske produktion af olie og gas. Det er klart vurderingen fra førende eksperter, at Nordsøen langt fra er ved at løbe tør for olie og gas. Der ligger således fortsat milliarder i indtægter og tusinder af arbejdspladser og venter i Nordsøen. Vi tror på, at en samling af branchen i en organisation kan hjælpe med til, at indfri dette potentiale”, siger den nye forenings direktør, Martin Peter Næsby, der er hentet fra Maersk Oil, til Shippingwatch.

Olie Gas Danmark går efter at samle mere end 100 medlemmer fra den danske offshore sektor.

”At Olie Gas Danmark formelt er en selvstændig organisation betyder ikke, at organisationen står i opposition til de andre erhvervsorganisationer i Danmark. Snarere tværtimod. Det ligger os nemlig meget på sinde, at etableringen af Olie Gas Danmark også markerer starten på et nyt og frugtbart samarbejde med alle andre organisationer, hvad angår olie og gaspolitikken. Langt de fleste af vores medlemmer har jo stadig deres overenskomstmæssige tilknytning til f.eks. DI eller Rederiforeningen”, siger Næsby til Shippingwatch.

I Danmarks Rederiforening hilser vicedirektør Jan Fritz Hansen da også den nye brancheorganisation velkommen.

"Det nye samarbejde er i høj grad operatører. Der kan være tale om overlap, men jeg tror ikke, det er noget, der får nogen betydning. Mange af de emner, de arbejder med, tager vi os ikke af. Jeg synes, det er fint, fordi det kan styrke sektoren, og det kan være til gavn for os alle", siger Jan Fritz Hansen til Shippingwarch.

Danmarks Rederiforening regner med at mødes med den nye organisation - der har VP i Maersk Oil, Franz Willum Sørensen, som formand - i løbet af et par uger.

Kilde: shippingwatch.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark

Print siden   Send til en ven  


Seneste nyt

- Nordsøen har været guldåre for Hess
- Smedegaard slækker på oliemål
- Anholt Havmøllepark - alle møller nu rejst
- Stigende overskud i Maersk Drilling
- Mærsk tjente markant mindre på olien
- Welltech ramt af afmatning i væksten
- Shell vil bore verdens dybeste oliebrønd
- Statoil mistænkes for prisfusk
- Svensk selskab vil udvinde dansk olie
- Nyt nationalt vindsamarbejde lanceres
- Dexa Wave kritiserer Vækstfonden
- Dansk oliejagt skaber tysk bekymring


Dagens mest læste

- Costa Concordia set på en ny måde
- Flere skibe vil sejle endnu langsommere
- Nordsøen har været guldåre for Hess
- Indonesisk farvand farligere end Somalia
- Havne: Terrorsikring har taget overhånd


Ugens mest læste

- Emma Mærsks motor skilt fuldstændig ad
- Ny type skibe til den amerikanske flåde
- Grundstødt skib uden hjælp i 5 måneder
- Ny dokumentar om A.P. Møller - Mærsk
- Mand faldt cirka 6 meter ned i lastrum
- DFDS sejler biler til GumBall 3000
- Costa Concordia set på en ny måde
- Første Triple-E skib til Aarhus i august
- Færgen Isefjord sejler sin første tur
- KatExpress 2 har motorproblemer
Klik venligst