Stadig ulovligt bly i meget fiskegrej

Stadig ulovligt bly i meget fiskegrej

Tirsdag 17. juli 2012 kl: 07:00
Share  


Mange lystfiskerbutikker sælger blyholdigt fiskegrej, selvom det har været forbudt i 10 år. Lystfiskere bruger blylod eller blink med blyindhold. Det er bekymrende, at salget fortsætter. En stikprøvekontrol lavet af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion afslører, at 19 ud af 20 butikker har fiskegrej med bly.

Stadig ulovligt bly i meget fiskegrej

”Det er bekymrende, at vi finder bly i fiskeudstyr i 19 ud af 20 butikker. Nogle af butikkerne er gengangere fra sidste års kontrol, hvor vi også fandt bly hos dem. Bly er et giftigt tungmetal, der ikke bliver nedbrudt i naturen, men ophobes i fødekæden til skade for både mennesker og miljø”, siger Birte Børglum, leder af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Miljøstyrelsen kiggede under sine uanmeldte besøg nærmere på i alt 266 tilfældigt udvalgte blink, pirke, spinnere, lodder og andet udstyr. I 100 ud af de 266 produkter viste det sig, at der var for store mængder bly i, og kun én butik havde helt blyfri produkter.

Flere af forhandlerne siger ifølge Miljøstyrelsen, at de gerne vil af med blyet i det udstyr, de sælger, men at det er umuligt for dem at gennemskue, om der er bly i grejet, da man jo ikke kan se det med det blotte øje.

”Det er positivt, at flere forhandlere gerne vil problemet til livs. Mange gange er det ikke af ond vilje, at de sælger blyholdigt udstyr. Derfor kan jeg kun opfordre forhandlerne til at stille større krav til deres leverandører om, at grejet er blyfrit. Jo flere der stiller krav, jo hurtigere får vi blyet ud af varerne”, siger Birte Børglum.

Tidligere års stikprøver har ført til politianmeldelser af både lystfiskerbutikker og importører af fiskegrej.

En nærmere analyse skal nu fastslå de høje koncentrationer med henblik på håndhævelse overfor importører og forhandlere.

Kilde: jv.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark

Print siden   Send til en ven  


Seneste nyt

- Miljøorganisationer vil redde Østersøen
- Ålefiskere er optimistiske
- Kattegatcentret i byttehandel
- Fisk er ikke sundt for hjertet
- Rønne Havn får større afgifter
- Blæksprutter får alternativ middagsmad
- A.P. Møller Fonden finansierer fiskerleje
- Aquaculture Stewardship CounciI
- Opdrættet laks er ikke farligt
- Menneskelig sushi eksporteret til Japan
- Nyt rev til sæler i Aarhus
- Kystdirektoratet: Nye bekendtgørelser


Dagens mest læste

- MOL Comfort holder sig stadig flydende
- Maersk Line skibe skal drives fra London
- Søfolk anholdt efter påsejling af rev
- Esbjerg indvier sin nye Østhavn
- Kreditorer slår til mod STX Pan Ocean


Ugens mest læste

- Stort containerskib brækket midt over
- Modstridende oplysninger om MOL - skib
- MOL Comfort var i brand da det sank
- Ejnar Mikkelsen rammer ukendt skær
- Containerskib kan fortsat være flydende
- Ane Uggla navngiver første Triple E
- Triple-E vil ikke blive fuldt lastet
- Samsung skal bygge ny gigantisk FPSO
- Missiltorpedobåd P547 på vej til Assens
- OSV synker efter kollision med platform
Klik venligst