Menneskelig fejl årsag til færgeulykke

Menneskelig fejl årsag til færgeulykke

Fredag 29. juni 2012 kl: 09:01
Share  


Færgeselskabet Læsø erkender nu, at det var en menneskelig fejl som var årsag til, at færgen Margrete Læsø den 19. maj kolliderede med en havnemole i Frederikshavn. Seks passagerer blev kvæstet ved ulykken, heraf en alvorligt.

Ansvaret for, at færgen Margrete Læsø i maj bragede ind i kajanlægget i Frederikshavn, er nu placeret hos de to navigatører, der befandt sig på broen under indsejlingen.

”Der var tale om en menneskelig fejl hos de to navigatører på broen. Al mekanik og elektronik fungerede, som det skulle”, siger Jess Jessen-Klixbüll, direktør i Færgeselskabet Læsø til Ingeniøren online.

”Vi havde en meget stærk formodning om, hvad der var sket, men vi var nødt til at få læst logfiler ud, tjekket elektronikken, motoren og få talt med sikkerhedsudvalget, før vi kunne sige noget”, siger Jess Jessen-Klixbüll.

Direktøren vil ikke oplyse præcis, hvad den menneskelige fejl bestod i, og Den Maritime Havarikommision har henlagt sagen, fordi den vurderede, at der ikke var principielle lærdomme af den.

”De menneskelige årsager, som er blevet udpeget, vil vi have fokus på fremover”, siger Jess Jessen-Klixbüll

Havariet gav en del skader på færgens bulk, men de er nu reparerede, og færgen er i normal drift igen.

Kilde: ing.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark

Print siden   Send til en ven  


Seneste nyt

- Søfartens Ledere kritiserer brugerbetaling
- Tre tankskibsrederier i nyt samarbejde
- Mærsk parat til nye ansættelser
- Smedegaard: USA er det nye Asien
- Fregatten Iver Huitfeldt tilbage i Korsør
- Danmark i kamp mod IMO-bøvl
- Filippinske søfolk får nye overenskomster
- Triple-E skib får hjemhavn i Hellerup
- Smedegaard annoncerer ny sparerunde
- Kaptajner træner sejlads med Triple-E
- Typhoon overvejer at rykke til Vestafrika
- Kaptajn tiltalt for uagtsomt manddrab


Dagens mest læste

- Nye time-lapse af Triple-E containerskib
- Ark Royal sendt til skrotning
- Smedegaard: USA er det nye Asien
- Mærsk parat til nye ansættelser
- Tre tankskibsrederier i nyt samarbejde


Ugens mest læste

- Emma Mærsks motor skilt fuldstændig ad
- Costa Concordia set på en ny måde
- Grundstødt skib uden hjælp i 5 måneder
- Ny dokumentar om A.P. Møller - Mærsk
- Kaptajner træner sejlads med Triple-E
- DFDS sejler biler til GumBall 3000
- Kæmpe fiskefartøj i brand
- Russiske kæmpeubåde skrottes
- Smedegaard annoncerer ny sparerunde
- DFDS opgraderer sine to Oslo-færger
Klik venligst