Esbjerg Havn tager imod endnu en rig

Esbjerg Havn tager imod endnu en rig
Foto: medvind.dk

Torsdag 28. juni 2012 kl: 14:42
Share  


Der blev sat en tyk streg under Esbjergs position som Danmarks offshore hovedstad torsdag morgen, hvor Semco Maritime fik den fjerde borerig ind til ombygning og reparation.

Det drejer sig om jack-up-riggen Ensco 72, der i starten af juli bytter plads med en Maersk-rig, der ligger i havn netop nu. Samtidig ligger riggen Northern Offshore klar til at komme ud og arbejde på havet igen, mens Safe Esbjerg stadig mangler et par småting.

Fire borerigge i havn på en gang er ny rekord for havnen.

”Vi har stor succes på markedet for rigprojekter i Nordsøen, og denne sommer bliver der virkelig trængsel på vores faciliteter i Esbjerg Havn. I løbet af juni-juli kan der, hvis tidsplanerne holder, være udsigt til, at man vil kunne se fem rigge i havnen på samme tid, hvilket vi aldrig har oplevet tidligere”, siger Hans-Peter Jørgensen, Senior Vice President, Semco Maritime.

Riggene kommer i havn for at få foretaget lovpligtige kontroller, såkaldt ’klasning’, og ligger typisk i havn 25-45 dage. Samtidig gennemgår de reparationer, ombygninger og opgraderinger.

Sommertravlheden er en af konsekvenserne af de nybyggede faciliteter til rigrepair på Esbjerg Havn. Semco Maritime tog i efteråret 2011 det 10.400 m2 store område med rig-faciliteter på havnen i brug. De nye faciliteter lever op til de højeste miljømæssige standarder og giver sammen med en kraftigt udvidet stab Semco Maritime langt større kapacitet til rig-opgaver.

Hver rigopgave beskæftiger op til 180 medarbejdere ad gangen på Esbjerg Havn.

Esbjerg Havn har sendt os en række billeder fra morgenens rigankomst. Du kan se billederne HER

Kilde: Esbjerg Havn


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark

Print siden   Send til en ven  


Seneste nyt

- APM Terminals overskud faldt i 1. kvartal
- Grønt lys til ny vandflyrute
- Rømø Havn anklages for dumpning
- Fuld gang i uddybning af Hanstholm havn
- Ny maritim chef på Thyborøn Havn
- Årets første krydstogtsanløb i Aarhus
- Rømø Havn mister stor millionindtægt
- Malmø’s nye krydstogtterminal indviet
- Krydstogtskib på besøg i Aalborg havn
- Hong Kongs havnearbejderstrejke slut
- Formand ønsker havneudvidelse på Ærø
- Nyt offshore -center i Esbjerg indvies


Dagens mest læste

- Grundstødt skib uden hjælp i 5 måneder
- Ny dokumentar om A.P. Møller - Mærsk
- Isbrydningsrådet forbereder ny sæson


Ugens mest læste

- Ny type skibe til den amerikanske flåde
- Mand faldt cirka 6 meter ned i lastrum
- Mærsk får rabat på Triple-E skibe
- The World er kommet til Aalborg
- Grundstødt skib uden hjælp i 5 måneder
- Store forventninger til Nor-Shipping
- Ny dokumentar om A.P. Møller - Mærsk
- Royal Arctic Line får hjælp af Søværnet
- DFDS sejler biler til GumBall 3000
- Værfterne lægger an til blød landing
Klik venligst