Planer om tysk containerrederi fusion
Den stenrige tyske Oetker familie er i gang med at trække i trådene for at undgå, at det store tyske containerrederi Hapag-Lloyd ender på udenlandske hænder. Det skriver den anerkendte tyske avis Die Welt, dog uden at angive en kilde til oplysningerne.
Ifølge Die Welt arbejder Oetker familien for, at der i stedet oprettes et tysk storrederi ved at smelte Hapag-Lloyd sammen med Oetker familiens eget rederi Hamburg-Sued.
I dag er Hapag-Lloyd ejet af den tyske transportgigant TUI. Men en kreds af aktionærer i TUI, blandt andre den norske skibsreder og multimilliardær John Frederiksen, arbejder for at TUI skal sælge containerrederiet Hapag-Lloyd fra.
Den 17. marts skal sagen drøftes, og formentlig afgøres, på et bestyrelsesmøde i TUI.
Der har længe været historier i medierne om, at Hapag-Lloyd og Netptune Orient Lines forhandler om en fusion. Men angivelig er disse forhandlinger strandet på, at man ikke kunne blive enige om, hvem der skulle lede det fusionerede selskab. Der har, ifølge medierne, også været kraftig modstand mod fusionen fra en række af TUIs aktionærer.
Kilde: Die Welt