Erria fik fremgang i 1. kvartal
De dele af Erria der er tilbage, når selskabet har solgt alle sine rederiaktiviteter fra til Uni-Tankers, kom ud af 1. kvartal med sorte tal på bundlinjen. Afvikling af selskabets tankskibsaktiviteterne forventes afsluttet inden udgangen af 2. kvartal.
Resultat før skat, for de fortsættende aktiviteter, steg i perioden 1. januar - 31. marts med 109 procent til 3,6 millioner koner, set i forhold til samme periode året før. Omsætningen lå næsten uændret på 17 millioner kroner, mod 17,4 millioner kroner året før.
Resultatet i perioden er påvirket af:
• Øget omsætning i Consulting.
• Forbedring i skibenes drift.
• Øgede eksterne omkostninger i forbindelse med afvikling af tankskibsaktiviteterne.
• Salg af Ibex Maritime Ltd. •
Erria koncernens totalindkomst for de fortsættende aktiviteter i perioden 1. januar – 31. marts fordeler sig således:
• Consulting 2,0 millioner kroner • Ship management 0,3 millioner kroner.
• Skibsreder 0,9 millioner kroner
• Befragtning +0,0 millioner kroner .
Hele koncernen:
Totalindkomst 2,3 millioner kroner Totalindkomst fortsættende aktiviteter 2,9 millioner kroner
Totalindkomst ophørende aktiviteter -0,6 millioner kroner .
Afvikling af tankskibsaktiviteterne forventes afsluttet inden udgangen af 2. kvartal. Der er pr. dags dato overdraget 6 af i alt 9 skibe til Uni-Tankers.
Kilde: Erria