CO-Søfart: DIS-retssag er en dårlig ide
Uansat hvordan en kommende retssag om regulering af nettolønningerne i DIS falder ud, så vil resultatet blot skabe nye problemer. Det mener CO-Søfart, der opfordrer Danmarks Rederiforening og Søfartens Ledere til at finde en forhandlingsløsning
”Jeg har svært ved at se, at den danske sømand får nogen gavn af en retslig afgørelse i denne sag, og det eneste glædelige i situationen er, at vi nu kommer ud af det dødvande, som de stridende parter igennem flere år, har holdt os i”, siger Ole Philipsen, formand for Dansk Metals Maritime Afdeling og CO–Søfart.
Konsekvensen af en retslig afgørelse, vil i CO–Søfarts øjne være en lose/lose situation, skriver CO–Søfarts sekretariatschef John Ibsen, i et indlæg på foreningens hjemmeside.
”Hvis Søfartens Ledere får ret, så vil der skulle udbetales yderligere hyre til de højest lønnede danske søfarende, og dermed vil f.eks. færøske navigatører bosat på Færøerne, som, indtil overenskomsternes bortfald har sejlet på danske overenskomster, være billigere end tilsvarende danske.
Det vil med andre ord føre til en betydelig svækkelse af danskansatte danske søfarendes konkurrencedygtighed, og det midt i en meget svær økonomisk tid.
Har man de store papirer som navigatør, vil der naturligvis være jobs at hente i udenlandske rederier, men her betyder kompensationen jo ikke noget, og det vil alt andet lige medføre, at der vil blive langt færre jobs til danske juniorofficerer, sætteskippere og navigatører der gerne vil sejle i den danske handelsflåde.
For alle personalegrupper repræsenteret i CO–Søfart, vil en udskiftning af danske officerer til billigere udenlandsk arbejdskraft, medføre massive tab af arbejdspladser, og samtidigt vil den naturlige ’fødekæde’ for danskere i Det Blå Danmark endegyldigt være væk”, skriver John Ibsen.
”Hvis rederierne får ret i, at der ikke automatisk skal ske nogen som helst regulering af de danske søfarendes nettoløn ved skatteomlæggelser, har rederierne jo samtidigt fået rettens ord for, at de end ikke behøver at forhandle.
I en verden hvor skattelettelser i stadig stigende grad finansieres ved en omlægning til afgifter, vil DIS ordningen, set med den danske søfarendes øjne, blive mere og mere uattraktiv.
Hvis man tager udgangspunkt i de meniges situation, der jo i vid udstrækning hænger sammen med resultatet fra transportforliget og mæglingsskitsen, vil det næppe være sandsynligt, at organisationerne vil kunne forhandle et højere og bedre resultat end landsgennemsnittet.
Dermed vil det ikke i praksis kunne lade sig gøre, at hente en skattekompensation over overenskomstforhandlingerne.
For navigatøren, som jo ikke længere er omfattet af en overenskomst, gælder det så, at han skal ud og forhandle sin individuelle lønstigning, som nu ikke kun skal tage hensyn til reallønsstigning, men også skal inddrage skattekompensationen”, skriver Ibsen videre.
”Som vi hele tiden har påpeget i CO–Søfart, mener vi, at en aftale om skat, netop er en aftale. Dette kræver som altid, at aftaleparterne er enige, hvilket som regel forudsætter en forudgående forhandling.
Sidste gang ”den gordiske knude” skulle løses – i 2004 – var det netop CO–Søfart og Maskinmestrenes Forening, som i stedet for at rejse kravet om skattekompensation under overenskomstforhandlingerne, satte sig til forhandlingsbordet med rederne, og fik en løsning i form af opsparingsprotokollatet. Siden meldte de øvrige maritime organisationer sig så til aftalen. Protokollatet blev opsagt af de søfarende organisationer i 2006, da især Søfartens Ledere ønskede beløbet (443 kr.) udbetalt hurtigst muligt.
Vores tilgangsvinkel til det nuværende skatteproblem er den samme som dengang, men vi må blot konstatere, at parterne har trukket meget kraftige streger i sandet, og at man dermed har umuliggjort chancen for en forhandlingsløsning.
Retssagen vil naturligvis afslutte det meget lange vakuum, som parterne har sat os i, men vi frygter som sagt konsekvenserne af en retslig afgørelse – hvad enten den falder ud til den ene eller den anden side.
Vi fastholder stadig, at de søfarende skal have en kompensation, idet en ensidig afgiftsstigning vil medføre en automatisk og ikke aftalt reallønsnedgang, men det skal gøres med begge parters interesser for øje.
Vi kan derfor kun igen opfordre til, at der kommer en saglig dialog og egentlig forhandling i gang”, slutter John Ibsen sit indlæg.
Du kan læse hele indlægget HER
http://www.co-sea.dk/co-sofart-kommentar.40065.aspx
Kilde. CO-Søfart
