Torm forventer at henstand forlænges
KORT NYT: Den aftale om midlertidig henstand med betaling af afdrag og finansielle covenants, som Torm har indgået med sine banker, udløb mandag den 30. april uden at være blevet forlænget.
I en børsmeddelelse udsendt sent mandag aften skriver Torm, at rederiet forventer, at den foreløbige aftale med bankgruppen vil blive forlænget snarest.
Rederiet forventer også, at den aftale rederiet har indgået med langt størstedelen af ejerne af den indchartrede tonnage om at tilpasse raterne til det aktuelle markedsniveau indtil 30. april, vil blive forlænget snarest.
Kilde: Torm
