Torm mangler fortsat en bankaftale
Det er nu seks dage siden at Torm udsendte en meddelelse om, at rederiet forventede, at den foreløbige aftale med rederiets banker om henstand - der udløb den 15. marts - ville blive forlænget snarest. Men siden er der ikke sket noget.
Torm har fem gange tidligere fået forlænget sin henstand hos de banker, rederiet skylder samlet 10 milliarder kr. Men hver gang er nyheden om en ny midlertidig aftale kommet i løbet af et par dage.
”Det begynder at være lidt mærkværdigt", siger Sydbanks shippinganalytiker, Jacob Pedersen, til business.dk.
Han tør dog begive sig ud i fortolkninger af, hvad rederiets radiotavshed betyder.
"Jeg er meget forsigtig med at tage det som et endegyldigt tegn på, at bankerne lader Torm gå konkurs. Det tror jeg stadig ikke", siger Jacob Pedersen til business.dk.
Torms pressechef bekræfter overfor avisen at Torm fortsat forhandler med sine bankforbindelser.
Kilde: business.dk
