DONG overskud på 2,9 milliarder kroner
DONG fik et overskud på 2,9 milliarder kroner i 2011, mod 4,5 milliarder i 2010. Omsætningen steg fra 54,6 milliarder kroner i 2010 til 56,8 milliarder kroner i 2011. For 2012 venter DONG et resultat på linje med 2011
"2011 gav et solidt resultat med et EBITDA på niveau med 2010. Frem mod 2015 forventer vi fortsat at fordoble EBITDA i forhold til 2009”, siger adm. direktør Anders Eldrup.
EBITDA udgjorde 13,8 milliarder kroner, hvilket var på niveau med 2010 14,1 milliarder kroner. Årets resultat udgjorde 2,9 mia. kr. og var 1,6 mia. kr. lavere end i 2010 bl.a. som følge af lavere avance ved salg af virksomheder.
Nettoinvesteringer udgjorde 13,1 milliarder kroner mod 8,5 milliarder kroner i 2010 og vedrørte primært vindaktiviteter samt olie- og gasfelter.
Den rentebærende nettogæld steg med 1,5 milliarder kroner til 23,6 milliarder kroner ved udgangen af året.
Kilde: DONG
