Mærsk og Petrobras indgår milliardkontrakt
Mærsk Supply Service har indgået tre kontrakter om at chartre tre ankerhåndteringsskibe ud til det statslige brasilianske olieselskab Petrobras i fire år for et beløb på sammenlagt 1,6 milliarder kroner.
"Brasilien er et strategisk vigtigt vækstmarked for Mærsk Supply Service, og kontrakterne understreger vores stærke forbindelse til en af de førende virksomheder indenfor olieefterforskning på dybt vand", siger Carsten Plougmann Andersen.
Petrobras er med 11 chartrede skibe allerede i dag Maersk Supply Service’s største kunde. Hertil kommer yderligere fem supplyskibe som arbejder for andre internationale olieselskabet i området.
Kontrakten omfatter de tre AHT’ere Maersk Lancer, Maersk Launcher og Maersk Leader.
Kilde: Maersk Supply Service
