Nigerianske banditter bortfører officerer
Bevæbnede banditter har angrebet det hollandsk ejede fragtskib Breiz Klipper, der lå for anker ved Port Harcourt i Nigeria. Efter at have røvet alt af værdi om bord, tog banditterne skibets kaptajn og maskinmester med som gidsler da de flygtede i en speedbåd.
Af oplysningerne, der stammer fra det Internationale Maritime Bureau, fremgår det videre, at yderligere et besætningsmedlem er forsvundet. Det vides ikke om den pågældende også er blevet kidnappet. Endelig blev et besætningsmedlem såret under røveriet.
Den 14 mand store besætningen om bord på Breiz Klipper, der er indregistreret i Curacao, kommer fra Rusland, Ukraine og Filippinerne. Det vides ikke hvilken nationalitet de to bortførte officerer og det forsvundne besætning har. Heller ikke nationaliteten på det sårede besætningsmedlem er kendt.
Overfaldet blev gennemført af otte banditter bevæbnet med automatvåben.
Kilde: walesonline
