Mangel på skibsofficerer fører til lønhop
Manglen på skibsofficerer er nu så stor, at officerernes lønninger springer i vejret. Ifølge en ny engelsk undersøgelse, steg lønnen for officerer på engelske skibe i gennemsnit næsten 7 procent sidste år. De højeste lønstigninger var helt oppe på 12 - 13 procent.
Det er den maritime engelske fagforening Nautilus UK Trade Union der står bag den nye undersøgelse. Undersøgelsen måler lønudviklingen over en bred kam, fra containerskibe over krydstogtskibe til skibe under den engelske flåde.
Den gennemsnitlige lønstigning sidste år blev på knap 7 procent - tæt på dobbelt så meget som den gennemsnitlige lønstigning på 3,7 procent i England som helhed. Størst har stigningen været indenfor tankerflåden og i offshoresektoren.
Ud over den direkte lønstigning, er der flere steder også forhandlet bedre arbejdsvilkår på plads.
Selvom fagforeningen er godt tilfreds med de stigende lønninger advarer den dog også om, at lønpresset afspejler fundamentale problemer med at rekruttere unge til faget. Nautilus opfordrer derfor arbejdsgiverne til at øge rekrutteringsindsatsen,
Kilde: Lloyds List