Premiere på ny Mærsk corporate movie
A.P. Møller - Mærsk har mandag den 6. februar premiere på sin nye corporate movie - We are Maersk. Tre filmhold fra Copenhagen Film Company har rejst jorden rundt for at optage filmen, der fortæller historien om Mærsk på en ny måde.
”Vi bryder med den klassiske fortælling fra A-Z og kommer vi helt ind til virksomhedens dna. Visuelt byder filmene på mange overraskelser, da fotograferne har arbejdet med metoder og effekter, man normalt ikke forbinder med virksomhedsfilm”, sagde Rene Strandbygaard, partner i Copenhagen Film Company, sidste år til dagbladet Børsen.
I filmen opsummerer Mærsk Mc-Kinney Møller, ånden i Maersk til fremtidige generationer af Maersk medarbejdere rundt omkring i verden.
Filmen har premiere ved en forevisning på Esplanaden den 6. februar. Filmen vil fremover blive vist til medarbejdere og besøgende på Esplanaden. Desuden vil der også komme udgaver på nettet.
Mærsks nuværende corporate movie kan ses herunder i to afsnit.
Kilde: A.P. Møller - Mærsk
