Jysk Staalindustri vil købe russisk rederier
Jysk Staalindustri er i gang med at overtage kontrollen mede et russisk holdingselskab - Volgo-Balt Transport - der blandt andet ejer tre rederier og et managementselskab. Handlen kræver dog de russiske myndigheders godkendelse før den kan falde på plads.
Det danske stålhandelsselskab Jysk Staalindustri der har adresse i Hellerup, har søgt de russiske monopolmyndigheder om tilladelse til at overtage 80 procent af aktierne i det russiske holdingselskab Volgo-Balt Transport der kontrollerer tre rederier: Northwestern Shipping Company, Volga Shipping Company og VF Tanker.
Rederier ejer en flåde af flodtankere, fragtskibe og passagerskibe. Det skriver den norske søfartsavisen TradeWinds.
Jysk Staalindustri ejede tidligere aktier i Skt. Petersborg Havn, men solgte dem siden til den til den russiske stålmilliardær Vladimir Lisin, der nu er medejer af Jysk Staalindustri.
Herhjemme er Dansk Staalindustri mest kendt som tidligere ejer af Det Danske Stålvalseværk. Trods det danskklingende navn ejes Jysk Stålindustri 100 procent af udenlandske interesser.
Kilde: TradeWinds