Belgisk lodsstrejke slut
Efter fem dages strejke lykkedes det sent tirsdag aften de strejkende lodser og lokalregeringen at blive enige om en ny lønaftale. Strejken blev afblæst og containerskibene begyndte igen at lægge til i Antwerp og Gent.
Onsdag morgen var køen af skibe bragt ned fra 41 til 20 containerskibe, og hele dagen er der gjort nye indhug i køen.
Havnen håber at det vil lykkes at afvikle hele køen af ventende skibe i løbet af natten.
Flere af de store containerrederier kom i klemme på grund af strejken, men Maersk Line er blandt de rederier, der ikke havde skibe med last til Antwerp i de dage strejken stod på.