Åbent brev til regeringen

Kære Regering

Jeg har tidligere skrevet til jer omkring problemet med pirateri, og har også modtaget et pænt svar fra Sikkerhedspolitisk kontor, hvori man pointerede, at bekæmpelsen af pirateriet har høj prioritet for Danmark, der er blandt de første lande i verden, der har formuleret en sammenhængende strategi for indsatsen mod pirateri.

Nu er det, at formulere en strategi, selvfølgelig et rigtigt godt tiltag. Men det er desværre ikke nok. Der skulle gerne følge en tilsvarende handling med strategien, før det rigtig batter noget. Pirateriet er absolut ikke et nyt begreb inden for søfarten. Dog er der nye elementer i begrebet pirateri, som ikke er set tidligere i vores del af verdenen, nemlig den modbydelige form for pirateri med gidseltagning, de somaliske pirater bedriver. Gidseltagning kendes fra pirater, som operer i østen, men har ikke tidligere haft indflydelse på dansk skibsfart. Det fik det i 2007 med kapringen af det danske skib Danica White i det Indiske Ocean, og har bare udviklet sig i uhyggelig grad siden i denne region.

Med kapringen af Danica White fik pirateriet pludselig helt andre perspektiver, både for dansk skibsfart, og for dansk lovgivning. Denne kapring skete for mere end fire år siden, og i den mellemliggende tid er pirateriet kun blevet værre. I dag er skibe, der besejler det Indiske Ocean på det nærmeste udrustet som mindre ”slagskibe”, med sikringsanordninger i alle afskygninger, og for de flestes vedkommende, med bevæbnede vagthold ombord. Disse sikringsformer har de involverede rederier selv foranstaltet og bekostet. Samtidig er forsikringspræmierne for sejlads i området steget til enorme summer, som også udgør en væsentlig økonomisk belastning for rederierne.

Den danske stat har, sammen med andre søfartsnationer, foranstaltet en militær tilstedeværelse af krigsskibe til beskyttelse af skibsfarten. En uvurderlig hjælp, som desværre ikke får den anerkendelse den fortjener, da der ikke er ordentlige juridiske værktøjer til at følge op på tilfangetagne piraters videre retsforfølgelse, og man derfor i langt de fleste tilfælde er nødsaget til at frigive disse forbrydere.

Hvornår kan dansk søfart forvente, at man fra lovgivningens side får noget effektivt sat op til at straffe disse forbrydelser?

Hvad angår de bevæbnede vagter, er der for øjeblikket ikke nogle helt fastlagte regler for denne form for beskyttelse af skib og besætning. Dette medfører, at rederierne, og dermed skibenes ledelse, risikere at stå overfor ret uoverskuelige problemer i de forskellige lande, som skibet anløber med vagter ombord. Her er også et temmelig kompliceret juridisk problem at tage hånd om med hensyn til ansvar, hvis vagterne skulle komme i ildkamp med piraterne.

Hvornår kan dansk søfart forvente, at man har noget helt konkret at forholde sig til i denne problematik?

Er man som søfarende uheldig at blive taget som gidsel af piraterne, er man helt prisgivet i disse forbryderes magt. Her melder såvel den danske regering, som andre landes regeringer, hus forbi. Man forhandler ikke, fra regeringernes side, løsesum med pirater.

Javel – det er en melding der virkelig vil noget. Man kunne måske fra diverse regeringers side, finde andre muligheder, end netop at forhandle løsesum!

Jeg vil i den forbindelse lige påpege, at besætningen fra det danske skib Leopard snart har været gidsler i Somalia i 11 måneder. Syntes regeringen, at det er en måde at behandle søfarende ombord på danske skibe på?

Var det ikke snart på tide man fra regeringens side blev sit ansvar bevist, og fik gjort en virkelig markant indsats for at komme disse stakkels mennesker til hjælp?

For god orden skyld vil jeg oplyse, at dette brev vil blive lagt ud på Facebook siden ”Straf Piraterne”, og videregivet til medierne.

Med venlig hilsen, og ønsket om en god og fredfyldt jul.

Forhenværende navigatør

Poul Erik Larsen