Noona Dan’s store ekspedition fra 1961-62

Ekspeditionen er blevet kaldt en af de to danske ekspeditioner, der har haft størst betydning for udforskningen af verden. Svend Kirkegaard var en 22-årig dæksmatros og hovmester ud af en besætning på seks mand.

Svend Kirkegaard, der i dag er 72 år gammel, skriver:

Når Hakon Mielche, Jens Bjerre, eller andre kendte opdagelsesrejsende var på besøg i den by, jeg voksede op i, var jeg altid at finde på tilskuerrækkerne, hvor jeg sad og drømte om den dag, hvor jeg ligesom dem også kunne udforske verden. Og jeg gjorde også, hvad jeg kunne, for at det skulle ske. I 1956 blev jeg optaget på J. Lauritzen’s søfartsskole i Kogtved ved Svendborg som dæksmatros, og målet var at blive kaptajn. Men efter ét år på skolebænken, da jeg skulle have min søfartsbog, dumpede jeg til synstesten og min verden styrtede i grus.

Jeg ville stadig til søs, så jeg kom i lære som hovmester – hvilket kom mig til gode senere. Fordi jeg også kendte til, hvordan tingene fungerede oppe på dækket, kunne jeg få nogle interessante jobs hos J. Lauritzen, f.eks. en plads på Kista Dan på en Antarktis-ekspedition ledet af Vivian Fuchs, den britiske polarforsker, der året forinden havde passeret Sydpolen samen med Edmund Hillary. Og således fandt jeg også ud af, at J. Lauritzen skulle spille en betydelig rolle i den planlagte Noona Dan-ekspedition.

Jeg blev hurtigt klar over, at denne rejse kunne blive mit livs store rejse, og at min tilknytning til J. Lauritzen havde placeret mig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ekspeditionens formål – som en gruppe videnskabsfolk fra Eventyrernes Klub i Denmark havde formuleret i samarbejde med København Universitet – var at indsamle og dokumentere artstyper af små dyr, reptiler, fugle, insekter og planter, samt udføre geografiske undersøgelse og etnografiske studier. Studierne skulle foregå ved den kæde af øer, der strækker sig fra Filippinerne til Ny Guinea og Salomon Øerne. Den planlagte rute var Danmark, de Kanariske Øer, Panama-kanalen, Marquise-øerne,Fiji-øerne, Filippinerne, hovedområdet for undersøgelserne, Indonesien, Ceylon, Suez-kanalen, Middelhavet og tilbage til Danmark.

J. Lauritzen tilbød ekspeditionen at stille Noona Dan samt en besætning på seks mand gratis til rådighed. Sejlene blev sat for 50 år siden, den 10. april 1961, fra Langelinie København.

De seks besætningsmedlemmer bestod af en kaptajn, førstestyrmand, to stærke matroser, en ingeniør og mig som hovmester og dæksmatros. Ekspeditionsholdet bestod af 6 videnskabsmænd. Min opgave var bl.a. at lave mad til besætningen og til videnskabsmændene og sørge for forsyninger og andre praktiske gøremål til lands.

Det ville fylde en hel bog at fortælle om alle vores oplevelser igennem de 20 måneder, men her er nogle af indtrykkene: lange, smukke dage på vandet, orkaner i det Indiske Ocean, kannibaler, øde øer, pirater, sygdomme, militærkup, skyderier, konflikter, slagsmål, hajfangst ved håndkraft, heksekraft, giftige slanger på dækket, svømmetur i selskab med krokodiller, bjergklatring, og ikke mindst fantastiske venskaber. Det lyder som en drøm, men som en missionær, vi mødte på Zulu-øerne, sagde i en lignende sammenhæng: “Det er sandt, det er virkelig sandt, tro mig!”

Efter 20 måneder og mere end 50.000 sømil (80,000 km.), vendte Noona Dan tilbage til Langelinie den 11. december 1962. Frem til i dag har Københavns Universitet lavet mindst 150 rapporter og afhandlinger på baggrund af ekspeditionen og mindst lige så mange internationale studier er publiceret. Der dukker stadig nye artikler op, som er baseret på ekspeditionen.

For mit vedkommende, i en alder af 72, ser jeg Noona Dan-ekspeditionen og min tid hos J. Lauritzen som en meget vigtig og lærerig periode i mit liv. Jeg kan næsten sige, at jeg aldrig kom mig over den tid. Jeg rejser og udforsker fortsat verden – drengedrømmen blev til virkelighed.” Om Noona Dan

For at lave undersøgelser ved Grønlands kyster blev Noona Dan købt i 1956 og føjet til Lauritzen’s flåde af 3 polarskibe.

Kilde: Lauritzen News

Læs mere om Noona Dan HER