Offshorefirma med million overskud
Det vestjyske offshorefirma Ocean Team Scandinavia, der har base i Esbjerg - og en afdeling i Qatar - leverer solide million-overskud år efter år. Og sidste år var ikke nogen undtagelse.
Selskabets har, iføkge evb.dk, netop offentliggjort sit regnskab, der viser nemlig et overskud efter skat på 6 millioner kroner. Overskuddet er dog 2,3 millioner kroner mindre end sidste år.
Firmaet, der har specialiseret sig på at rense skidt væk i olieførende systemer, henvender sig især til kunder i vindmølle- og offshore-branchen. Således har firmaet også succes i Qatar, hvor firmaet de seneste år har skabt en del af firmaets vækst.
Egenkapitalen i firmaet er nu vokset til over 13 millioner kroner, og kursen er sat mod yderligere vækst i udlandet, fremgår det af beretningen i regnskabet:
”Den stigende internationalisering af selskabets aktiviteter sætter store krav til selskabets organisation. I budgettet er der derfor afsat betydelige beløb til disse formål”, hedder det blandt andet.
Kilde: evb.dk
